“Hvad skal jeg tage i løn som yogalærer?”

DYOMs opfordring

Vi ønsker en branche, hvor yogalærere kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Det kræver også, at vi tør tale om penge. Din pris handler ikke om at tage mest muligt.

Den handler om at tage nok til, at du kan levere professionel undervisning, fortsætte med at dygtiggøre dig og samtidig passe på dig selv og din virksomhed.

Så næste gang du bliver spurgt: “Hvad koster en yogatime med dig?”

behøver dit udgangspunkt ikke være, hvad andre tager.

Start i stedet med værdien af din erfaring, din tid, dine kompetencer og alt det arbejde, der gør det muligt for dig at stå på måtten og undervise.

Tag din faglighed alvorligt.
Tag din virksomhed alvorligt.
Og tag en pris, der gør det muligt at blive ved.

Du skal med andre ord tage en pris, der afspejler din erfaring, dine kompetencer og det arbejde, der ligger bag din undervisning.

For din løn er ikke kun betaling for de 60 eller 90 minutter, du står foran dine elever.

Når du arbejder som selvstændig yogalærer, skal din pris også være med til at betale for alt det, der ligger rundt om selve undervisningen.

 

Du bliver ikke kun betalt for tiden på måtten

En yogatime begynder sjældent, når eleverne træder ind ad døren.

Du bruger måske tid på at planlægge undervisningen, sammensætte sekvenser, finde musik, forberede et tema, svare på spørgsmål og gøre udstyr klar.

Underviser du ude af huset, kommer transporten oveni. Og bagefter skal der måske ryddes op, svares på mails, bogføres og planlægges næste undervisning.

Derfor er én times yoga sjældent kun én times arbejde.

Når du vurderer din pris, så spørg dig selv:

Hvor meget tid bruger jeg reelt på denne opgave – fra jeg begynder at forberede mig, til arbejdet er afsluttet?

 

Din erfaring har en værdi

En nyuddannet yogalærer og en yogalærer med 10 eller 20 års undervisningserfaring behøver ikke koste det samme.

Din erfaring tæller. Det gør dine uddannelser, efteruddannelser og specialiseringer også. Den viden tager du med ind i lokalet, hver gang du underviser. Din pris må derfor gerne udvikle sig i takt med, at du udvikler dig som underviser.

 

Husk alt det, din løn også skal dække

Hvis du er selvstændig, er det vigtigt ikke at sammenligne din pris direkte med den timeløn, du ville få som almindelig lønmodtager.

Som selvstændig skal din indtjening typisk også kunne rumme udgifter og tid, som en arbejdsgiver ellers helt eller delvist ville stå for.

Det kan blandt andet være:

  • ferie og fridage
  • sygdom
  • pension
  • forsikringer
  • efteruddannelse og kurser
  • transport og transporttid
  • yogamåtter, blokke, tæpper og andet udstyr
  • musik og digitale tjenester
  • administration og bogføring
  • markedsføring
  • hjemmeside og bookingsystem
  • forberedelse og efterarbejde
  • tid, hvor du ikke har betalende undervisning

Du skal med andre ord ikke kun kunne betale dine regninger i de timer, hvor du underviser.

Din virksomhed skal også kunne eksistere på en helt almindelig tirsdag, hvor en klasse bliver aflyst, når du bliver syg, når du holder ferie, og når du bruger en hel dag på administration uden at sende en eneste faktura.

 

Hvem underviser du for?

Der er forskel på at undervise på et yogastudie, i en forening, på en arbejdsplads, til et event eller som privat underviser.

Derfor behøver din pris heller ikke være den samme i alle sammenhænge.

Overvej blandt andet:

Hvad forventes der af mig?

Skal du blot møde op og undervise, eller står du også for planlægning, kommunikation, tilmelding og udstyr?

Hvor lang tid binder opgaven mig?

En times undervisning med en halv times transport hver vej er ikke nødvendigvis en times arbejdsopgave.

Er der særlige krav til mine kompetencer?

Specialiseret undervisning eller opgaver, der kræver ekstra forberedelse, må gerne afspejles i din pris.

Hvor stabil er aftalen?

Et fast ugentligt hold gennem en længere periode kan have en anden værdi for din virksomhed end en enkeltstående opgave.

 

Når nogen siger: “Det plejer vi at betale …”

Du vil som yogalærer kunne møde steder, der allerede har en fast sats. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal acceptere den.

Spørg dig selv, om honoraret hænger sammen med den tid, erfaring og de omkostninger, du lægger i opgaven. Du må gerne forhandle. Og du må også gerne sige nej. At nogen tilbyder en bestemt løn, betyder ikke automatisk, at det er den rigtige løn for dig eller din virksomhed.

 

Pas på med at konkurrere på at være billigst

Som ny yogalærer kan det være fristende at sætte prisen lavt for at få erfaring og undervisningstimer. Men en meget lav pris kan være svær at hæve senere og kan samtidig være med til at påvirke forventningerne til, hvad professionel yogaundervisning bør koste.

Derfor opfordrer DYOM til, at du ser dig selv som fagperson.

Du har investeret tid og penge i din uddannelse. Du forbereder dig. Du tager ansvar for de mennesker, du underviser. Og du driver måske samtidig en virksomhed. Det må gerne kunne ses i din pris.

 

Find din egen minimumspris

I stedet for at spørge:

“Hvad tager de andre?”

kan du begynde med at spørge:

“Hvad skal jeg minimum tjene på denne opgave, for at den giver mening for mig?”

Regn baglæns.

  • Hvor meget vil du gerne kunne betale dig selv?
  • Hvor mange timer kan du realistisk undervise om ugen?
  • Hvor meget tid bruger du på arbejde, du ikke direkte kan fakturere?
  • Hvilke faste udgifter har du?
  • Hvad skal du sætte af til ferie, sygdom, pension og efteruddannelse?
  • Og hvad koster det dig konkret at sige ja til den enkelte opgave?

Når du kender de tal, bliver det meget lettere at vurdere, om et tilbud faktisk er attraktivt.

 

Du må gerne hæve din pris

Prisen, du satte for tre år siden, behøver ikke være den pris, du tager i dag.

Din erfaring er vokset. Dine kompetencer kan have ændret sig. Dine udgifter kan være steget. Og det samme gælder det generelle prisniveau.

Gør det derfor til en vane at gennemgå dine priser med jævne mellemrum og spørg dig selv:

Afspejler min pris stadig den underviser og den virksomhed, jeg er i dag?