Årsberetning

Frem til d. 1. februar i år har den absolut største opgave for vores brancheforening været at hjælpe vores medlemmer med at navigere så sikkert som muligt igennem de mange regler og restriktioner, der ramte os, da corona lukkede landet - og dermed det meste af vores undervisning - ned i marts 2020. Vi har efter bedste evne forsøgt at være branchens talerør over for politikerne, vel vidende at der - præcis som i resten af befolkningen – var en vis grad af polarisering blandt landets undervisere. Vi har deltaget i og formidlet information fra sektorpartnerskabsmøder, haft foretræde for bl.a. Folketingets sundhedsudvalg og haft et møde med daværende kulturminister Joy Mogensen og meget mere.

Under corona var langt de fleste af Danmarks yoga- og meditationslærere påvirket af den økonomiske usikkerhed som konstant skiftende og af og til svært gennemskuelige restriktioner og deciderede forbud medførte. Vi oplevede også manglende tilslutning til vores undervisning pga. frygt for smitte blandt eleverne, og de fleste af os måtte igen og igen aflyse begivenheder, der normalt ville have sikret en stor del af vores indtægt.

Og da alle restriktioner så endelig var fortid, startede krigen i Ukraine, og satte endnu engang i et vist omfang branchen på stand-by. Så det har været og er stadigvæk en hård tid at undervise yoga og meditation i. Og selvom det er uendelig trist, er det ikke mærkeligt, at vi har mistet både store og små yogaskoler, at mange kollegaer har valgt at skifte branche og at de af os, der er blevet hængende, i dag lever for en brøkdel af den løn, vi fik tidligere. Og det gør vi, samtidig med at også vi er ramt af den samme inflation som alle andre. Alt i alt ser det derfor ud til, at udfordringerne for landets undervisere nok desværre ikke er helt overståede endnu.

 

Hvad nu?

Fordi vi i DYOM særligt har været involveret i håndteringen af corona her til lands, stillede vi tilbage februar naturligt nok os selv spørgsmålet: Hvad nu?

Vi var dybt rørte over det fællesskab, som vi havde set vokse frem i den danske yoga- og meditationsbranche omkring vores forening, men vi var også udmattede. Så vi gav hinanden et pusterum. Nogle besluttede sig i det pusterum for at træde ud af bestyrelsen, og vi siger derfor farvel og et kæmpe tak for den fantastiske indsats til vores tidligere forperson Birgitte Gorm Hansen. Vi siger også farvel til vores skønne kasserer Carina Cecilia Saaterup. Mia Mourier, vores tidligere forperson, har gudskelov valgt at blive i bestyrelsen som medlem, og hendes plads som DYOM’s ansigt udadtil er nu og indtil generalforsamlingen d. 25/9 overtaget af Ann-Charlotte Monrad, som også stiller op til valg som formand for den næste periode. Sisse Siegumfeldt, vores nuværende næstformand, der arbejder utrætteligt bag scenen med alt det praktiske arbejde, der er i en forening som vores, fortsætter gudskelov også, og det samme gør Arenze Fischer.

For selvom vi i vinters ganske kort overvejede, om det var blevet tid til at lukke helt for DYOM, besluttede vi os hurtigt for, at der stadig er brug for en brancheforening som vores.

Moms

Bare de bebudede ændringer i reglerne om moms viste os, at det er rart med en instans, der holder lidt øje med og har styr på tingene for landets undervisere, så de kan koncentrere sig om at drage omsorg om vores medborgere. Moms er således en af de ting, vi har arbejdet med siden foråret, selvom vi endnu venter på den endelige, klokkeklare afgørelse. Vi har i den forbindelse sendt vores kommentarer ift. det kommende styresignal, hvor vi på det skarpeste anbefaler, at man venter med eller helt opgiver at indføre moms på yoga- og meditationsundervisning på baggrund af de trængsler, som branchen stadig går igennem. Vi samarbejder med større interesseorganisationer, fx. DFHO, jo flere vi er der råber op, jo bedre.

 

Fremtiden

Men andre ting er også begyndt at fylde. Spørgsmål som: Kan vi som forening være med til at sikre bedre vilkår for landets undervisere? Kan vi være med til i langt højere grad at udbrede budskabet om, hvordan det, vi underviser, kan gavne den fysiske og mentale sundhed i befolkningen? Og kan vi også udbrede budskabet om, hvor mange dedikerede og veluddannede undervisere, vi har her til lands, som kan varetage dette arbejde? Det arbejde vil ske igennem opbygning af netværk, politiske kontakter mv. Det vil være mindre synligt end andet af det arbejde, vi har lavet indtil nu, men vigtigt, hvis vi skal være med til at forme en sund branche, hvor det er godt at arbejde.

 

Og det er så der, vi står i dag. Lettere kuldslåede efter 2,5 benhårde år, men med et stort og stærkt ønske om at styrke vores branche.

I den forbindelse er det på sin plads at nævne, at vi har besluttet at arbejde relateret til driften af DYOM nu i et vist omfang aflønnes. Vi arbejder langt hen ad vejen gratis og frivilligt i bestyrelsen, men nogle af de lidt tungere administrationsopgaver kan vi, som timelønnede yogalærere, kun sætte tid af til, hvis vi får løn for det, da det betyder at vi skal takke nej til andet arbejde.

Men den løn betyder så også, at vi i langt højere grad er parate til at håndtere og hjælpe med at danne overblik over om ting som moms. Og derudover er vi selvfølgelig altid parate til at være en støtte vores mange skønne og dygtige kollegaer, hvis grundydelse – og måske endda kald - er at støtte andre.

 

På vegne af DYOM,

Ann-Charlotte Monrad, konstitueret formand og medlem af bestyrelsen